House of Innovation Demo Options
House of Innovation
Det naturlige sted at starte

Ring: 7070 2800

By Kildahl er månedens iværksætter

1. september 2014

Tine Kildahls grafiske mangfoldighed

Alting starter et sted, og Tine Kildahls start var én af de mere utraditionelle, da hun i 1991 som en af de første kvinder blev uddannet maskinsnedker. I godt 10 år arbejdede hun med danske møbelklassikere på blandt andet Fredericia Stolefabrik – nu Fredericia Furniture.

”Møbler er smukke, dynamiske og levende formgivning på højt plan,” siger Tine Kildahl.

Det oprindelige mål med uddannelsen var at blive møbeldesigner, men turen tog en anden drejning. De krea- tive evner og talenter, der har fulgt Tine Kildahl fra barnsben, er i dag grundlag for virksomhederne Kildahls Art & Graphics og Bykildahl.

”Jeg brænder for det gode gennemtænkte design. Derfor uddannede jeg mig til grafiker i 2000 – med spid- skompetencer i logoidentitet, grafisk design og emballage. Billedkunsten er også en stor del af mig. Med virksomheden Bykildahl udlever jeg min kreative åre, legen, alvoren og ordenes vedkommenhed,” siger hun.

Bykildahl er seneste nye tiltag med eksklusive kunstplakater til salg på webshoppen www.bykildahl.com

Hun skaber sin grafik og kunst i House of Design, hvor hun har drevet sin virksomhed siden 2009.
”Her er lyse og unikke lokaler, der rummer både mit kontor og atelier – i en meget stemningsfyldt bygning.”
siger hun.

Print Friendly, PDF & Email