House of Innovation Demo Options
House of Innovation
Det naturlige sted at starte

Ring: 7070 2800

Flyvende Oktober er månedens iværksætter

1. april 2014

Flyvende Oktober finder virksomheders ledestjerner

Hvad er vores formål? Hvad er meningen med vores arbejde? Hvordan skaber vi værdi? Lige som mennesker kan virksom- heder have brug for at finde ud, hvem de er, hvor de skal hen og hvordan de kommer frem.

”Så løfter vi virksomheden op i helikopteren for at få perspektiv på og derigennem identificere virksomhedens muligheder på markedet, i samfundet og i tiden,” fortæller partner i design- og innovationsbureauet Flyvende Oktober, Gitte Lindeborg.

Hun og hendes fire kolleger bruger design tænkning og en antropologisk tilgang til diffuse emner som virksomheders visuelle identitet, brand værdi, forretningsstrategi, vision og værdisæt. Med en egenudviklet, flerfaset designmodel, bevæger Flyvende Oktobers arbejde sig fra det meget abstrakte til konkrete tiltag og håndgribelige resultater.

”Med afsæt i målgruppens virkelighed og kundevirksomhedens ressourcer, hjælper vi den til at finde sin ledestjerne. Ved at tage fat i og præcisere virksomhedens centrum i The Golden Circle – virksomhedens vision – søger vi de nye muligheder og målgrupper, som virksomheden med hjælp fra ledestjernen kan bevæge sig hen til.” supplerer partner Lone Lambæk.

“Kunder henvender sig til os med en udfordring eller en mulighed, som de gerne vil have vores hjælp til at afdække. For eksempel havde lejlighedshotellet Kolding Byferie brug for, at differentiere sig fra sine konkurrenter, og blive skarpere på stedets særlige styrker samt fremtidens ferieforbruger. Derfor skabte vi et udviklingsforløb, hvor vi sammen med ledelsen, medarbejdere og bestyrelsen formulerede en ny vision samt et nyt navn – Kolding Hotel Apartments.” fortæller Gitte Lindeborg.

”Det nye navn var nødvendigt, fordi vores undersøgelser viste, at mange opfattede Kolding Byferie som et turistbureau. Efter at skabt nye indsigter, har vi udviklet kommunikationsstrategi, visuel identitet og et servicekoncept som viser vej til lokale favorit- steder. Og i øjeblikket er vi i færd med at optimere, indrette og skabe kunstneriske overraskelser i receptionen, lejlighederne og udearealerne.” siger Gitte Lindeborg.

”Vi oplever, at Flyvende Oktobers centrale opgave er, at skabe den mest optimale forbindelse mellem vores kunder og deres målgrupper ved hjælp af nye forretningsmodeller, oplevelser, services og kommunikation – uanset kundens branche” siger Lone Lambæk.

Flyvende Oktober har hjemme i væksthuset House of Innovation og betragter stadig sig selv som iværksætter virksomhed, selvom forretningen i mere end 6 år har arbejdet med strategisk design. ”Det tværfaglige miljø i huset skærper vores evne til at imødekomme kundernes skiftende udfordringer.” forklarer Gitte Lindeborg.

Flyvende Oktober er underviser, censor og vejleder på Designskolen, SDU og IBC.
”Vi begejstres ved at skabe nye talenter med moderne færdigheder, og er stærkt inspireret af vores færden i uddannelsesmiljøet.” slutter Lone Lambæk.

Print Friendly, PDF & Email