House of Innovation Demo Options
House of Innovation
Det naturlige sted at starte

Ring: 7070 2800

IVÆRKSÆTTER

Iværksætter

Vi hjælper dig på vej!

I Kolding arbejder vi på at have de bedste forhold for iværksættere og nye virksomheder i Danmark. I den seneste analyse fra Region Syddanmark ligger Kolding nummer 1 mht. etablering (dvs. hvor mange nye virksomheder der er startet ift. antal borgere), og for tredje år i træk var Kolding i 2013 nomineret til årets iværksætterkommune i Danmark.

 

House of Innovation er centrum for iværksætterindsatsen i Kolding. Med udgangspunkt i dine behov har vi en række tilbud, der har til formål at skabe succes for dig.

 

House of Innovation er indgangen til en succesfuld opstart. Her tilbydes gratis rådgivning og sparring, så man som iværksætter ikke behøver at begå unødvendige fejltagelser.

 

Herudover har både House of Innovation og House of Design miljøer, der understøtter netværk og kreativitet. Vi er stolte over at kunne sige, at iværksætterindsatsen årligt
hjælper over 300 iværksættere godt på vej med deres drøm.

Eksempler på tilbud til iværksættere:

Gratis Rådgivning
Torsdage kl. 16-18 er der Gratis Rådgivning for alle der har en god idé eller tænker på at starte egen virksomhed. Er du ude over iværksætterstadiet, men har brug for rådgivning eller sparring er du naturligvis også velkommen.
Informationsmøder
De gratis informationsmøder giver dig et godt udgangspunkt for at komme videre. På mødet får du værdifuld information og værktøjer, der betyder, at du er bedre rustet til at komme i gang og undgå fejltagelser. Du får også en introduktion til de muligheder for rådgivning og hjælp, der findes for iværksættere.
Kurser
Alle House of Innovations iværksætterkurser afholdes, i samarbejde med de øvrige 7 kommuner i Trekantområdet, på Kursuscentret under Campus Vejle tirsdage kl. 17.00-20.30. Der er kursusstart 4 gange årligt.

Derudover har vi også en lang række andre tilbud – kig dig rundt på hjemmesiden eller ring på tlf. 70702800