House of Innovation Demo Options
House of Innovation
Det naturlige sted at starte

Ring: 7070 2800

River Online er månedens iværksætter

1. februar 2014

”Smag på jeres egen medicin”

Ville du købe din virksomheds service eller produkt? Den basale lakmusprøve kan anbefales for løbende at udvikle og tilpasse sig, mener indehaveren af River Online, Jesper Riber.

”Vi tager vores egen medicin for at være opdaterede og skarpe på, hvad kunderne kan have behov for. Vi har tilsyneladende fat i noget, for vi har haft meget travlt det seneste år,” fortæller Jesper Riber.

River Online hører hjemme i House of Innovation og tilbyder online-markedsføring via søge- maskine-optimering (SEO), Google AdWords og Facebook. Virksomheden blev stiftet i 2012 og skruede op for tempoet i sommeren 2013, og siden er det gået stærkt. River Online har to fastansatte, en studentermedhjælper og syv provisionsansatte og søger pt. efter to nye på fuld tid – en SEO-man- ager og en AdWords-manager. Rekrutteringen står River Onlines naboer i House of Innovation, Kars- berg Rekruttering og Headhunting, for.

”Vi er tæt på vores kunder, som vi bestræber os på at kommunikere med i et let forståeligt sprog. Vi ringer regelmæssigt til vores kunder for at høre, om de er tilfredse. De kan også logge ind i vores kundecenter og se, hvad vi har lavet for dem. Den troværdighed og åbenhed batter i forhold til kunderne, for vores branche har tradition for at holde alt hemmeligt og for dårlig og begrænset kommunikation med kunderne. Et tæt og godt forhold til kunderne gør også vores arbejdsdag sjovere,” fortæller Jesper Riber, der primært har små og mellemstore virksomheder blandt sine kunder.

River Online benytter naturligvis online-markedsføring for at finde nye kunder, lige som firmaer, der konstruerer og udvikler hjemmesider, sælger River Onlines ydelser med som en del af deres services.

Print Friendly, PDF & Email