House of Innovation Demo Options
House of Innovation
Det naturlige sted at starte

Ring: 7070 2800

River Online i rivende udvikling

river-online_landingpage-billede

 

River Online har været i rivende udvikling, siden Jesper Riber stiftede virksomheden for halvandet år siden. River Online har nu fire ansatte, og flere er på vej.

Lige efter sommerferien flyttede virksomheden med online-markedsføring via søgemaskineoptimering (SEO), Google AdWords og Facebook fra House of Innovation over på den anden side af gaden til 418 kvadratmeter i det gamle bibliotek på hjørnet af Jernbanegade og Fredericiagade.

”Vi fandt de nye lokaler, fordi vi ønsker at holde vores egne kurser midt i vores egne produktionslokaler. Desuden forventer vi at benytte pladsen til nye ansatte snart. For os var det vigtigt at blive i midtbyen – blandt andet så medarbejdere og kunder kan komme let hertil med tog,” siger indehaver Jesper Riber.

To nye er på vej til River Online, og Jesper Riber forventer, at mandskabet er i nærheden af ti inden årets udgang. Desuden har virksomheden et par håndfulde løst tilknyttede ansatte.

”Jesper Riber er et mønstereksempel på den type iværksættere, vi er sat i verden for at hjælpe med at komme hurtigere fra start via de faciliteter og netværk, vi tilbyder. Siden Jesper Riber startede i House of Innovation den 1. juni 2012, har han i forbindelse med sit iværksætteri, udvikling og vækst haft kontor fire forskellige steder i huset, og er nu vokset ud af rammerne. Det er dejligt, når det sker. Vores mission er at hjælpe iværksættere til succes – og det har vi efterhånden mange gode eksempler på,” siger leder af House of Innovation, Lau Herborg.

FAKTA om River Online

Antal ansatte: 4
Etableringsår: 2012

Omsætning: Ikke oplyst

Kerneprodukt: Online marketing

Primære markeder: Forretninger

riveronline.dk

(Kilde: Nyhedsbrevet Pitstop fra Business Kolding, 10. september 2014)

Print Friendly, PDF & Email