House of Innovation Demo Options
House of Innovation
Det naturlige sted at starte

Ring: 7070 2800

STRØMSTYRKE til DIN virksomhed

23. november 2015
STRØMSTYRKE er et 9 måneders kompetenceudviklingsforløb for kreative iværksættere, der har været i gang i 1-3 år. Forløbet har fokus på innovation, salg, ledelse og kommunikation. Læs mere i brochuren om STRØMSTYRKE.

 

Sidst i januar 2016 starter 1 hold i Kolding,  1 hold i Vejle og 2 hold i Svendborg. Der er maks. plads til 24 deltagere på hvert hold.

 

Hvis STRØMSTYRKE kunne være noget for dig, så udfyld og indsend ansøgningskemaet  (Word) (PDF) til Tina Nikolajsen. Der er ansøgningsfrist den 8. december, og der gennemføres optagelsesinterviews i hele december.

Med STRØMSTYRKE løfter du DIN virksomhed til det næste niveau. Målet er at forbedre dine lederkompetencer og virksomhedens bundlinje gennem træning i strategisk ledelse, innovation, salg, netværk samt branding og kommunikation – og så en masse impulsive overraskelser undervejs.

 

MEDSTRØM er finansieret af EU Socialfond og Regionale Erhvervsudviklingsmidler

 

V4_medstroem_logo_positiv_RGBEU_logo_SOC_DK_Illustrator_tryk_farvevaekstforum_rgb 


HVAD er STRØMSTYRKE for dig?
DU FÅR viden, inspiration og lederkompetencer
• Forløbet giver overblik, innovativ inspiration, udviklingsredskaber og oplevelser
• Et team af undervisere med teoretisk og praktisk erfaring giver dig indsigt og sparring
• En coach er din fortrolige back up undervejs
• Du kan deltage i 11 moduler og 4 netværksarrangementer i løbet af de 9 måneder
• Du kan frit supplere med Quick Charge valgfag under hele forløbet
• Du bliver fra start en del af et netværk af kreative iværksættere i hele Region Syddanmark

 

HER ER dit udbytte
• Du får redskaber til at skærpe profilen på din forretning og dine produkter
• Du får værktøjer til at sælge og brande dig og din virksomhed
• Du udvikler dig selv og får et kick af at være med
• Du finder interessante mennesker at sparre med, også efter forløbet
• Du udvider virksomhedens vækstmuligheder gennem netværk og muligheden for professionelle samarbejder

 

Uddannelsesforløbet er GRATIS. Din betaling er din tid og dit engagement. Du skal registrere dit tidsforbrug på at deltage i uddannelsesforløbet og indlevere udvalgte virksomhedsdata for 2014, 2015, 2016 og 2017.

Logo på billedbaggrund


 

v3_medstroem_positiv_RGB

Projektet MEDSTRØM bringer praksisnær forretningsudvikling til kreative iværksættere og mikrovirksomheder i Region Syddanmark. Fra september 2015 kan du gennem MEDSTRØM få unikke tilbud – uanset om du er potentiel iværksætter, har konkrete planer om at starte virksomhed, er nystartet eller etableret mikrovirksomhed.

 

Forløbene udbydes på Sydfyn, i Vejle og i Kolding gennem projektets samarbejdspartnere Fremtidsfabrikken, Spinderihallerne, Business Kolding og IDEA Entrepreneurship/SDU Kolding. Fremtidsfabrikken i Svendborg er tovholder på STRØMSTYRKE.

 

Det 35 mio. kr. store projekt er ansøgt af Svendborg Kommune på vegne af en bred kreds af partnere i Region Syddanmark:

Fremtidsfabrikken, Spinderihallerne, Business Kolding, IDEA Entrepreneurship Centre/SDU, Erhvervsakademiet Lillebælt, MakerLab Svendborg, Væksthus Syddanmark, Turist- og Erhvervsforeningen Langeland, Ærø Turist- og Erhvervsforening og kommunerne Svendborg, Vejle, Kolding, Faaborg-Midtfyn, Langeland og Ærø.