Kontorfællesskabet House of Innovation
House of Innovation er placeret i hjertet af Kolding i en flot arkitektonisk bygning. Huset var oprindeligt en del af Nationalbanken.
Huset
Fra det øjeblik, du træder ind gennem den tunge egetræsdør på Jernbanegade 27, får du en fornemmelse af, at her er noget ud over det sædvanlige. Du kan mærke bygningens historie og charme, der emmer fra hver eneste krog og sprække. Oprindeligt opført til Nationalbanken, bærer bygningen på en rig arv og betydning, som tydeligt afspejles i dens imponerende arkitektur og detaljer.
I dag er bygningen hjemsted for kontorfællesskabet House of Innovation. De arkitektoniske rammer tilfører huset en unik sjæl, der skaber en inspirerende atmosfære og et professionelt arbejdsmiljø, hvor virksomheder og organisationer kan udvikle og udfolde sig.
Kontorfællesskab
Er du på udkig efter et kontorfællesskab, hvor en central beliggenhed tæt på banegården i Kolding møder et hav af services, faciliteter og flotte rammer?
House of Innovation tilbyder et moderne og dynamisk kontorfællesskab, med flere forskellige typer af kontor i mange forskellige størrelser fra 15-120 kvm.
Overalt er der tænkt på, hvordan omgivelserne kan inspirere og støtte de mennesker, der arbejder her. Det er et sted, hvor fortiden møder fremtiden, og hvor kreativitet, samarbejde og sparring blomstrer.